Cassiopeia
Et tæt samarbejde med IT-industrien har altid spillet en stor rolle for forskerne ved Institut for datalogi. Det har resulteret i mange succes-historier, hvor vi i samarbejde med IT-virksomheder har bygget bro mellem forskning og konkret anvendelse.

Kompetencerne på Institut for Datalogi spænder vidt, og vi har eksperter inden for mange centrale IKT-områder. Vores tilbud udbydes for øjeblikket gennem 3 organisationer:
- Cassiopeia
- Center for Indlejrede Software Systemer (CISS)
- Center for Data-Intensive Systemer (DAISY)
Cassiopeia – IT is possible
For at virksomheder hurtigt og effektivt kan finde sammen med de rette fagligheder, etablerede instituttet i foråret 2009 Cassiopeia som instituttes fælles portal for vidensspredning. Cassiopeia har til formål at skabe bro mellem IT praksis og alle dele af instituttets forskning. En bro, der gennem formidling af forskning, støtte til iværksætteri samt til idé og koncept-udvikling skal styrke konkurrenceevnen for IT industrien. Vi tager os af den første kontakt til virksomheden, der ønsker at indgå i et eventuelt samarbejde. Efter afdækning af virksomhedens behov skaber vi de faglige og organisatoriske rammer for det videre arbejde.
Vi tilbyder ydelser inden for områderne: Faglig formidling og sparring (nouHauz), koncept-udvikling og produkt-innovation (newHauz) samt iværksætteri (greenHauz).
For yderligere information: www.itispossible.dk
Center for Indlejrede Software Systemer (CISS)
For yderligere information: www.ciss.dk
Center for Data-Intensive Systemer (DAISY)
Daisy er et internationalt førende forskningscenter med fokus på forskning, uddannelse og innovation inden for data-intensive systemer – systemer, hvor håndteringen af data byder på særlige udfordringer.
Emnerne i Daisys forskning dækker: databaser, geo data, GPS data, lokationsbestemte mobile services, business intelligence, data warehousing, data mining, programmeringssprog og -værktøjer.
Daisy forsøger gennem sit virke at fremme samarbejdet og synergien mellem relevante forskningsmiljøer indbyrdes og mellem forskningen og industrielle partnere. Specielt er det en del af Daisys mission at deltage i interdisciplinære projekter sammen med andre forskere samt industrielle samarbejdspartnere. Daisy støtter teknologidreven innovation, og det er centralt for Daisys forskere at skabe værdi for Daisys industrielle samarbejdspartnere.
For yderligere information: daisy.aau.dk


