07.11.11 10:41 Alder: 196 dage

Workshop om kvaliteten af databaseskemaer


Center for Data Intensive Systemer, DAISY, på Institut for Datalogi afholder d. 7. december kl. 14.00-16.30 en workshop om kvaliteten af databaseskemaer.

For at sikre, at kvaliteten af et databaseskema kan forblive høj, når databaseskemaer udvikler sig, og bliver større, har forskere og studerende ved Daisy udviklet et automatisk analyseværktøj, som ved hjælp af anerkendte designmønstre hurtigt og nemt kan teste, om selv det største databaseskema overholder alle design guidelines. Analyseværktøjet (kaldet DBLint) er allerede brugt til at vurdere mere end 30 forskellige databaseskemaer med mellem 15 og 1.000 tabeller.

For at dele erfaringerne i en bredere kreds vil Daisy derfor gerne invitere dig og dit databaseskema (gerne med relevant data) til en workshop, hvor du kan få vurderet kvaliteten af dit skema.

Yderligere information og tilmelding findes her.