AAU logo
Den store drøm om data kan også være et mareridt

Den store drøm om data kan også være et mareridt

Ny forskning fra Institut for Datalogi viser, at det er en kæmpe udfordring at implementere regler og politikker for, hvordan man håndterer data i en kommune. Det skyldes, at de ansatte ofte har forskellige og potentielt modsatrettede interesser, og at det er svært for den enkelte at se meningen med datagovernance.

Last modified: 11.02.2020

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og den offentlige sektor er ingen undtagelse. Af samme grund har der de senere år været stort fokus på de teknologiske muligheder, som de enorme mængder af data giver os. Men hvad sker der i en offentlig organisation, når data pludselig bliver en fremtrædende ressource, som medarbejderne forventes at skulle håndtere og gøre brug af?

Det har ph.d.-studerende ved forskningsgruppen Human-Centered Computing på Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, Olivia Benfeldt undersøgt. Sammen med sin vejleder, lektor John Stouby Persson, har hun set nærmere på, hvorfor det netop er vanskeligt at implementere datagovernance i offentlige organisationer. Undersøgelsen bygger på interviews med 34 personer, der på forskellig vis og niveau arbejder med digitalisering i danske kommuner.

- Datagovernance omfatter styring af data og handler egentlig om regler og forvaltning af data. Interviewpersonerne var alle af den opfattelse, at det er enormt vanskeligt at implementere ensartede regler i en kommune. Det skyldes ikke mindst, at mange lokale aktører har forskellige og potentielt modsatrettede interesser, og at det er svært for den enkelte ansatte at se meningen med de nye regler, siger Olivia Benfeldt.

DATA ER KUN TIL LÅNS

Tag eksempelvis hele implementeringen af GDPR, EU’s progressive databeskyttelseslov. Den trådte officielt i kraft i maj 2018 og har til formål at beskytte borgernes data. Men i realiteten er det mere end vanskeligt at implementere politikker som denne i en kommune, der arbejder med alt fra skoleforvaltning til ældrepleje og affaldssortering.

Det kompliceres ifølge Olivia Benfeldt yderligere af et skifte i retorikken i forhold til, hvordan vi snakker om data:

- For få år tilbage handlede megen af snakken om, at data var guld. Men retorikken i medierne og blandt borgerne er skiftet – nu er det ”mine” data, som I har fået lov til at låne, og som I skal passe på. Det gør det arbejde, man skal lave internt i en kommune meget mere komplekst, for så kan vi ikke lige ”sende et excel-ark per mail”, som vi ellers plejer.

PEGER FINGRE AD HINANDEN

Netop mailpraksis er kompleks. Tag eksempelvis en situation, hvor en medarbejder i jobcentret skal informere en kollega om en borger og derfor skriver vedkommendes CPR-nummer i en mail. Det har måske været praksis førhen, men hvis medarbejderen skal følge GDPR-politikken, er det ikke længere en mulighed. Som en hjælp og reminder har kommunens teknikere opsat et plugin i mailsystemet, der holder øje med, om medarbejderne skriver tal i en rækkefølge, der kunne indikere, at det er et CPR-nummer, og medarbejderen får derved automatisk en løftet pegefinger.

- Men man er nødt til at have in mente, at medarbejderne gerne vil gøre deres job ordentligt. Derfor bliver de også frustrerede, når de får at vide, at de ikke kan gøre tingene, som de plejer – og særligt, når de ikke får at vide, hvad de skal gøre i stedet. Det ligger langt fra deres hverdag – og de kommer let til at pege fingre ad it-folkene. De tænker, at det er der andre, der må have styr, siger Olivia Benfeldt.

HVER ENKELT ARBEJDSGANG SKAL GENNEMGÅS

Ifølge Olivia Benfeldt handler det derfor om at være realistisk og indse, at det ikke er nok at opstille en række regler, udpege enkeltpersoner med særligt ansvar og så forvente, at alt er godt.

- Bearbejdning af data er dybt forankret i arbejdspraksis. Man er nærmest nødt til at gå ned i hver enkelt arbejdsgang og kortlægge, hvad der er uhensigtsmæssigt og så finde ud af, hvordan man kan løse det uden at gå på kompromis med reglerne. Hvad har de enkelte medarbejdere brug for for at udføre deres arbejde – skal hele afdelingen have et nyt system, hvor alt er krypteret? Eller er der en anden løsning?

I virkeligheden kræver det et fælles ejerskabet om data og en fælles forståelse af, hvorfor man skal gøre, som man skal, og her skal ledelsen i kommunen gå forrest.

-  Det er ikke kun et politisk problem, og samtidig kan det heller ikke reduceres til et teknisk problem. Det er et fælles kulturelt problem, som vi kun kan løse i fællesskab, og den slags tager tid. Det er ikke noget, man løser ved at tage på tre dages konferenceophold og hyre en konsulent til at holde et oplæg. Det kræver en dyb, dyb kulturændring – også på ledelsesgangen, siger Olivia Benfeldt.
_________________________________________________________________________________________

YDERLIGERE INFORMATION

Læs den videnskabelige artikel: Data Governance as a Collective Action Problem, der er bragt i det videnskabelige tidsskrift Information Systems Frontiers, skrevet af: Olivia Benfeldt, John Stouby Persson & Sabine Madsen 

KONTAKT

Ph.d.-studerende Olivia Benfeldt
Human-Centered Computing
Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
E: obn@dps.aau.dk
Telefon: 2288 3072

Lektor John Stouby Persson
Human-Centered Computing
Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
E: john@cs.aau.dk
Telefon: 2380 5619

Pressekontakt

Kommunikationsmedarbejder
Nina Hermansen
Institut for Datalogi, Aalborg Universitet
E: ninah@cs.aau.dk
Telefon: 2090 1829