AAU logo

Department of Computer Science

Jobopslag: KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER TIL INSTITUT FOR DATALOGI

Kan du forvandle komplicerede faglige emner til spændende historier, som brænder igennem selv i Facebooks lynhurtige informationsstrøm? Vil du være på forkant med den teknologiske udvikling – og medvirke til at bringe viden om den ud i samfundet? Så er det DIG, vi søger. Vi indrømmer det blankt: Vi er rigtigt gode til at forske og undervise – men knapt så gode til at fortælle omverdenen om alle de spændende og banebrydende ting, vores dygtige forskere og studerende laver. Derfor har vi brug for DIG til at sætte retning og action på en strategisk kommunikationsindsats, der kan styrke vores brand som et af Danmarks og Verdens stærkeste datalogiske fagmiljøer.

Last modified: 26.08.2019

STILLINGSBESKRIVELSE

Hvad kan vi tilbyde dig?
En spændende og udviklende stilling, hvor du arbejder med formidling af den nyeste forskning inden for nutidens måske vigtigste fagområde.
Et selvstændigt job med ansvar, hvor du vil indgå som sparringspartner i et team med instituttets øvrige kommunikationsmedarbejdere, der bl.a. arbejder med studenterrekruttering.
En varieret hverdag, hvor du både tegner de overordnede strategiske linjer for branding af instituttet og arbejder hands-on med eksempelvis hjemmesider, brandingmateriale, pressearbejde, SoMe, events, benchmarkinganalyser samt diverse interne og eksterne kommunikationsmaterialer – eventuelt i samspil med eksterne leverandører efter behov.
Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor det til tider går stærkt, men hvor der også altid er øje for det sociale.
En indflydelsesrig position, hvor du vil have berøringsflader med mange forskellige personer både internt på instituttet, på AAU generelt og i samfundet omkring os

Omdrejningspunktet for dit arbejde vil være forskningsformidling, og du vil blive hovedansvarlig for at få opsamlet og formidlet de gode historier og resultater, der skabes i vores fagmiljøer. Du vil således indgå i tæt samarbejde med instituttets ledelse, forskere og øvrige kommunikationsansatte samt AAU’s centrale kommunikationsafdeling, og dine opgaver vil være såvel strategiske og koordinerende som udførende. 

Hvem er du?

- Kommunikations- og/eller sproguddannet
- Arbejder selvstændigt og struktureret og tager ansvar for egne opgaver
- Gode sociale evner – formår at indgå i dialog og samarbejde med mange forskellige typer mennesker
- Taler og skriver engelsk flydende
- Erfaring med at formidle tekniske emner for den brede offentlighed
- Erfaring med udarbejdelse af kommunikations- og brandingstrategi – og gennemførelse af denne
- Erfaring med drift og optimering af hjemmesider
- Erfaring med gennemførelse af benchmarkanalyser, herunder dataindsamling
- Gerne hands-on erfaring med eksempelvis grafisk layout, videoproduktion og pressehåndtering
- Gerne erfaring med afholdelse af events.

Hvem er vi?

Institut for Datalogi har på nuværende tidspunkt 1100 studerende og 145 medarbejdere, heraf 131 forskere og 14 administrative medarbejdere. Instituttets forskere er verdensførende på en lang række områder og indgår i en bred vifte af nationale og internationale forskningsprojekter, der ofte resulterer i banebrydende teknologier til anvendelse kommercielt eller samfundsmæssigt.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold kan du rette henvendelse til Kommunikationskonsulent Anne B. Nielsen, abni@cs.aau.dk.

Hvis du har spørgsmål til ansættelsesprocessen eller til ansættelsen i øvrigt kan du rette henvendelse til sekretariatschef Helle Westmark, west@cs.aau.dk

> Læs mere og søg stillingen her

All news