Rigtig mange danskere sidder hjemme og tripper for at få at vide, hvornår og hvordan vi åbner samfundet igen. Forskere fra Aalborg Universitet vil i den kommende tid arbejde på at komme med kvalificerede bud på, hvornår og hvordan det skal ske.

Det sker i regi af et nyt projekt bevilget af Poul Due Jensens Fond. Projektet skal supplere et igangværende samarbejde, hvor forskere fra Aalborg Universitet og DTU har fået midler fra Novo Nordisk Fonden til at udvikle et værktøj til beslutningsstøtte for myndighederne.

I det nye projekt vil forskerne gøre brug af samme datagrundlag, men anvende en anden metode, hvor man populært sagt ”spiller skak” mod corona-virusset. Modellerne udarbejdes i systemet UPPAAL, der er udviklet på Institut for Datalogi, Aalborg Universitet over de seneste 25 år og blandt andet har været brugt til intelligent trafik- og varmeregulering. Kim Guldstrand Larsen fra Institut for Datalogi skal lede det nye Corona-projekt.

Ifølge ophavsmand og projektleder, professor Kim Guldstrand Larsen er det helt oplagt at bruge UPPAAL i den nuværende situation, da det er muligt at lave mere direkte modellering af tidsbegrænsede lempelser eller åbninger.

- Som dataloger har vi en forkærlighed for tilstande og for tilstandsændringer. Og det er jo i virkeligheden det, vi taler om, når vi fra den ene dag til den anden åbner og lukker dele af samfundet. Så ligesom i et spil skak, kan vi med dette værktøj afprøve forskellige træk og sammenhængen mellem disse – og så skal vi kunne forudsige alle tænkelige udfald, siger Kim Guldstrand Larsen og tilføjer, at han håber, at det nye projekt kan forbedre modellerne udviklet i Novo Nordisk-projektet, især mht. pludselige ændringer (skoleåbninger o.l.) og usikkerheder.

DE STORE REGNEKRÆFTER SKAL I BRUG

Datalogiforskerne kommer således til at spille et spil, hvor brikkerne udgør eksempelvis sengekapacitet og tilstedeværelse af værnemidler og respiratorer, samt en tilsvarende lang række forholdsregler, f.eks. delvis lukning og åbning af dele af samfundet og isolering af udsatte grupper.

Datamængden er kompleks, og derfor vil forskerne også gøre brug af AAUs supercomputer, der gør det muligt gennem massiv parallelitet at simulere langt mere komplekse scenarier. Hele tiden med det samme mål for øje: At få os igennem krisen så hurtigt som muligt, men på en måde så sundhedssystemet kan følge med.

- Vi håber at kunne give myndigheder betydeligt bedre grundlag for at træffe beslutninger om hvilke forholdsregler, der skal iværksættes på hvilke tidspunkter, baseret på de data der løbende bliver opsamlet. I forhold til nuværende anvendte modeller vil langt flere forhold og forholdsregler blive inddraget løbende, siger Kim Guldstrand Larsen.

Forskerne har i alt seks måneder til projektet og skal løbende stille resultater til rådighed for myndigheder.