Datalogiuddannelserne
De naturvidenskabelige uddannelsers generelle formål er fastlagt i §2 i Bekendtgørelse om naturvidenskabelige uddannelser på universiteter m.fl. (bekendtgørelse nr. 694 af 30. august 1990). Heri udtrykkes det, at formålet med uddannelserne er at kvalificere de studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I §16 bestemmes det videre, at kandidatuddannelsen skal kvalificere de studerende til selvstændighed, give indsigt i videnskabelige teoretiske og/eller eksperimentelle metoder og kvalificere de studerende i videnskabeligt udviklingsarbejde.
Det specifikke mål med henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen i datalogi er fastlagt i uddannelsernes studieordninger af 30. august 1993, der er foreløbige, idet de endnu ikke opfylder det teknisk-naturvidenskabelige fakultets redaktionelle krav.
Dataingeniøruddannelserne
Ingeniøruddannelsernes generelle formål er fastlagt i §1-2 i Bekendtgørelse om akademi- og civilingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitetscenter (bekendtgørelse nr. 604 af 21. august 1990). Disse formål er udtrykt i 6 punkter, hvoraf de 3 første beskriver formålet med akademiingeniøruddannelsen. Uddannelsernes formål er at uddanne ingeniører, der kan: (1) omsætte tekniske forskningsresultater og teknisk viden til praktisk anvendelse ved løsning af tekniske problemer, (2) tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver, (3) analysere og vurdere tekniske løsninger, herunder være i stand til i samarbejde med andre at inddrage samfundsmæssig viden i løsningen af tekniske problemer, (4) anvende videnskabelige metoder inden for det teknisk-naturvidenskabelige område og deltage i ledelsen af den tekniske udvikling og forskning, (5) løse komplicerede tekniske problemer under inddragelse af matematisk, naturvidenskabelig og teknologisk viden i problemløsningen, og (6) deltage i planlægning, styring og implementering af komplekse teknologiske systemer.
Det specifikke formål med henholdsvis diplom- og civilingeniøruddannelsen i datateknik er fastlagt i uddannelsernes studieordninger af 30. august 1993, der i lighed med studieordningerne for datalogiuddannelserne er foreløbige, idet de endnu ikke opfylder det teknisk-naturvidenskabelige fakultets redaktionelle krav.
Uddannelsernes primære sigte er at give kandidaterne kvalifikationer til at løse eller indgå i løsningen af datalogiske og datatekniske problemstillinger. Der lægges vægt på dels at give kandidaterne bred kompetence inden for hele fagområdet, dels specialist-viden inden for en del af fagområdet. Ligeledes lægges der vægt på at give viden om og erfaring med den praktiske anvendelse af teorier og metoder.
Dataloger/dataingeniører forventes især at varetage følgende erhvervsfunktioner:
Disse erhvervsfunktioner peger hovedsageligt på ansættelser inden for følgende typer virksomheder:
Ansættelse forventes at ske i specialist- såvel som generalist-funktioner.
Bacheloruddannelsen i datalogis specifikke formål er at sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne arbejde med løsning af centrale datalogiske problemstillinger, at kunne anvende og vurdere datalogiske teorier, metoder og principper i forbindelse med udvikling og konstruktion af edb-baserede systemer inden for både tekniske og administrative anvendelsesområder, samt at kunne gennemføre et studium på overbygningsuddannelsen i datalogi efter mindst et års praktisk arbejde inden for edb-området, mens overbygningsuddannelsen i datalogi i tilgift har til formål at uddanne dataloger, der kan gennemføre og lede den metodemæssige og teknologiske udvikling og forskning inden for datalogi og datateknik.
Diplomingeniøruddannelsen i datatekniks specifikke formål er at uddanne dataingeniører, der er kvalificerede til selvstændigt at kunne anvende væsentlige datalogiske og datatekniske teorier, metoder og principper til løsning af veldefinerede og afgrænsede opgaver i forbindelse med udvikling og konstruktion af edb-baserede systemer inden for både tekniske og administrative anvendelsesområder, mens civilingeniøruddannelsens mål er at uddanne dataingeniører, der i tilgift kan gennemføre og lede den metodemæssige og teknologiske udvikling og forskning inden for datalogi og datateknik.
For den datalogiske profession er datateknologi ikke en hjælpedisciplin i forhold til andre professioner, idet datateknologi i sig selv er professionens genstandsområde. Datateknologi omfatter datamater, datamatisk udstyr og datamatiske systemer. Som videnskab spænder området fra det formelt logiske over det eksperimentelt konstruktive til det empirisk deskriptive.
Programmering og programmeringssprog udgør vitale bindeled mellem datamater og menneskelig problemløsning, og studiet heraf er fundamental for professionen. Ikke mindre fundamentale er de problemstillinger, der knytter sig til den effektive og kvalitetsbetonede udvikling af programmel, til design og implementation af formaliserede sproglige udtryksmidler, såvel som til udvikling og anvendelse af værktøjer til programmeludvikling generelt.
Samtidigt er professionen beskæftiget med på den ene side udnyttelse og udvikling af datatekniske muligheder - f.eks. udnyttelse af parallelisme gennem sammenkoblede datasystemer - og på den anden side udvikling og tilpasning af konkrete systemer til specifikke anvendelser.
Bekendtgørelsernes målsætninger for uddannelserne er indbyggede i uddannelsernes struktur. Uddannelsernes grundlag af gruppeorganisering, projektorganisering og problemorientering i forening med den faglige progression op igennem semestrene udmønter bekendtgørelsernes målsætninger.
Lærergruppen på faget udgør en organisatorisk enhed med hovedansvaret for undervisningen, forskningen og administrationen inden for fagets område. Uddannelserne og lærergruppen udgør således en helhed, hvor uddannelsens målsætning og lærergruppens målsætning i vid udstrækning er sammenfaldende.
De studerende har gennem hele uddannelsen en stærk og vedvarende tilknytning til faget og til deres medstuderende. Det gruppeorganiserede heltidsstudie, som uddannelsen bygger på, gør at de studerende sammen med vejlederne udvikler et betydeligt værdifællesskab om uddannelsens mål og indhold.
Der er ingen selvstændige aktiviteter rettet mod en synliggørelse af uddannelsens målsætning over for aftagere/erhvervslivet, men målsætningen bliver synliggjort indirekte gennem brug af censorer fra aftagerside, gennem tidligere studerende, og gennem projektarbejder udført i samarbejde med virksomheder. Virksomhedsbaserede projekter kan og bliver ofte gennemført både på relativt tidlige og sene semestre. Mange specialeforløb udføres med udgangspunkt i empiri indsamlet i virksomheder. Endelig indgår lærergruppen i mangeartede formidlingsaktiviteter, f.eks. har gruppen været drivkraft i etableringen af et netværk af nordjyske softwarevirksomheder, hvor deltagerne ud over det faglige udbytte får indtryk af uddannelsens problemstillinger, form og indhold.
Undervisningsformens kombination af gruppeorganisering, projektorganisering og problemorientering må anses for at være den væsentligste fremmende faktor for dimittendernes opfyldelse af uddannelsens målsætning. En ensidig anvendelse af gruppeorganisering kan dog vanskeliggøre opnåelsen af tilstrækkelig selvstændighed for den studerende gennem studieforløbet. For at mindske dette problem overvejes det i forbindelse med den igangværende revision af studieordningen at lægge større vægt på studieelementer, der indebærer individuelt arbejde.