<< >> Up Title Contents


Uddannelsesevaluering

Datalogi- og dataingeniøruddannelserne
Aalborg Universitet

Selvevalueringsrapport

Forord

Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med Evalueringscenterets evaluering af de videregående datalogiuddannelser, og rapporten er struktureret i overensstemmelse med vejledningen til selvevaluering.

Rapporten omhandler kun de egentlige datalogi- og dataingeniøruddannelser. Hovedparten af de studerende gennemfører kandidatuddannelserne til cand. scient. eller civilingeniør, mens kun et mindretal afslutter som bachelorer eller diplomingeniører. Af den grund er rapporten opbygget, så den i hovedreglen fokuserer på de typiske forløb.

Rapporten er udarbejdet af en selvevalueringsgruppe bestående af stud. polyt. Torben Arent Jensen, stud. Scient. Per Stoffer Jensen, sekretær Helle Westmark, lektor Hans Hüttel og lektor Ivan Aaen (fmd). Selvevalueringsgruppen har under udarbejdelsen af rapporten fokuseret på uddannelsernes nuværende status, men har også inddraget aktuelle planer om ændringer i uddannelserne i overvejelserne.

Selvevalueringsgruppen vil gerne takke for den hjælp, som en lang række lærere på afdelingen har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten. En særlig tak skal rettes til fuldmægtig Ole Garsdal Hansen og fuldmægtig Peter Henneby fra universitets administration, som har tilvejebragt en stor del af de kvantitative data i rapportens 2. del.

Aalborg, den 9. Maj 1996


1. DEL - KVALITATIVE ASPEKTER

2. DEL - KVANTITATIVE ASPEKTER


<< >> Up Title Contents