Fysiske rammer
De fysiske rammer må overordnet karakteriseres som gode, idet uddannelsen er placeret i en bygning, der blev bygget til formålet i 1990. Det største problem er, at et stigende antal studerende kombineret med øgede forskningsaktiviteter har givet en betydelig forøgelse af lokalebehovet på hele instituttet. Dette har naturligvis medført negative konsekvenser også for de studerende.
Seminarrum
Forelæsninger i alle kursusaktiviteter foregår i seminarrum og auditorier. Disse rum udnyttes meget intensivt på instituttet, men der er endnu ikke alvorlige problemer med at finde lokaler, der er passende til holdstørrelser og undervisningstider.
Grupperum
Alle studerende har adgang til et grupperum, som de deler med et mindre antal medstuderende. De tildeles grupperum i forhold til en nøgle på 3 m2 pr. studerende. Det giver i praksis en gruppestørrelse på 6-8 personer. På de lavere semestre er dette acceptabelt, men på de højere semestre er det ikke holdbart.
Grupperummene er placeret forskellige steder på instituttet. Grupper på de laveste semestre placeres i datalogibygningen. Grupper på de højeste semestre placeres sammen med den forskningsgruppe, de tilhører. For disse studerende vedkommende sker der således en hensigtsmæssig lokalisering af grupperummene, hvorimod studerende på de mellemste semestre placeres, hvor instituttet har overskydende plads, og det kan være langt fra både lærerne, de andre studerende og laboratorierne. Dette er ikke tilfredsstillende, men vanskeligt at ændre på grund af instituttets pressede lokalesituation.
Laboratorier
Laboratorieforholdene er tilfredsstillende. Der er et stort og to mindre generelle laboratorier, der bruges af studerende på de lavere semestre. For studerende på de højere semestre er der speciallaboratorier til hver faggruppe.
Teknisk udstyr
De studerende har adgang til afdelingens fælles netværk. Det samlede netværk er Unix-baseret og består af et stort antal Sun arbejdsstationer placeret i kontorer, i laboratorier og i en række grupperum. Omkring 120 arbejdsstationer er afsat til datalogi. Derudover benyttes X-terminaler samt almindelige tekstterminaler i grupperum, således at der er terminaladgang fra alle grupperum. På de første semestre har de studerende førsteprioritet på adgang til arbejdsstationer i et stort fælleslaboratorium (10-14 arbejdspladser), 2 mindre laboratorier (4-6 arbejdspladser i hver) samt terminaler i deres grupperum. Derudover har de med lavere prioritet adgang til speciallaboratorierne. På de senere semestre har de studerende førsteprioritet til speciallaboratorierne og typisk har de også både terminal og arbejdsstation i deres grupperum.
Netværket har meget få nedbrud, og når det uundgåelige sker, er det oftest meget kortvarigt. Større omlægninger, hvor centrale servere er ude af drift i få dage eller hvor der foretages opgraderinger af operativsystemet, søges afviklet i ferierne, så det ikke berører undervisningen.
Adgangen til udstyret må siges at være meget tilfredsstillende, selvom der før projektafleveringer er særligt hård belastning. I sådanne spidsbelastnings-perioder kan hver gruppe regne med at have 2-3 arbejdspladser i dagtimerne.
En driftsstab på 1 fuldtids systemansvarlig (AC-TAP), 1 fuldtids systemprogrammør og 2 fuldtids teknikere samt 3-4 deltids studenterprogrammører varetager løbende vedligehold, fejlretning og problemløsning. Programmørkontoret er åbent i nogle få timer hver dag, hvor de studerende kan henvende sig med problemer med netværket, UNIX og de generelle systemer. Opstår der problemer uden for åbningstiden søges disse dog oftest løst alligevel, og akutte problemer søges altid løst med det samme. Det er også driftsstaben, der varetager vedligehold af systemdokumentationen, samt skriver noter, som introducerer nye studenter til netværket generelt og de mest brugte systemer specifikt.
Den service, driftsstaben yder til studerende, er den absolut nødvendige og minimale service. De økonomiske rammer tillader ikke en bedre service, hvor man løser ikke blot deciderede problemer, men også går ind og letter tilegnelsen af UNIX, de generelle systemer samt de mere specifikke systemer.
Mange programmer på afdelingens netværk er i "public domain", heriblandt også de mest anvendte. Anskaffelse og opgraderinger har derfor kunnet ske med meget lave omkostninger. De eksisterende økonomiske rammer levner næsten ingen muligheder for at gå ud over dette niveau, hvorfor de studerende kun i begrænset omfang får lejlighed til at få kendskab til professionelle, kommercielle værktøjer.
Den typiske studerende bruger Emacs og LaTeX til tekstbehandling og tekstformattering. Programmeringsopgaver i forbindelse med undervisningen og de studerendes øvrige studier løses vha. nonprofit udviklede kompilere og hjælpeværktøj i øvrigt. For eksempel er GNU-værktøj meget anvendt i forbindelse med brug af sproget C/C++. I tillæg hertil benyttes en lang række programmer som tilføjelser til den grafiske brugergrænseflade samt i forbindelse med mere avanceret brug af tekstbehandling og -formattering, eksempelvis til preview, og i forbindelse med programmering, f.eks. til debugging.
Meget få programmer og systemer er købt. Til programmeringsundervisningen på det første semester er der i perioden benyttet mere kommercielle programmeringsomgivelser så som Eiffel og BETA. I database-undervisningen er der ligeledes benyttet først Ingres og siden Oracle. De eksisterende rammer levner næsten ingen muligheder for at gå ud over dette niveau, således at de studerende på netværket kunne blive udsat for kommercielle produkter til tekstbehandling eller mere moderne programmeringsværktøjer.
Hertil kommer flere programmer og værktøjer, som er blevet lavet på afdelingen gennem tiden. Disse finder typisk deres anvendelse i specialiseringsdelen af studiet.
Ideelt set må det tilstræbes at skabe en sammenhængende, homogen og integreret arbejdsplads, som understøtter programmeringsprocessen. Det er ikke muligt at opbygge sådanne programmeringsomgivelser alene ved brug af "public domain" software, og heller ikke gennem egenudviklede bidrag har man kunnet opnå helt tilfredsstillende omgivelser.
De programmer og systemer, som stilles til rådighed gennem netværket, er velfungerende og stabile efter nogen tids anvendelse, og lever i store træk op til de pædagogiske målsætninger. Men den stramme økonomiske styring medfører, at:
Til trods for den stramme økonomiske styring er det ikke sikkert, at det nuværende niveau kan opretholdes. En ikke uvæsentlig del af det eksisterende udstyr er mere end 4 år gammelt. Det er ikke sandsynligt, at nye udstyrsanskaffelser i fremtiden kan erstatte det nedslidte udstyr, som i gennemsnit holder i 6 år, før det ikke kan repareres mere.
Kantine mv.
Der er et rum i bygningen, der benyttes som kaffestue af studerende og ansatte. Desuden er der en stor fælleskantine på instituttet.
Biblioteksfaciliteter
Der er hidtil været to biblioteksfaciliteter til rådighed for studerende og forskere i datalogi og datateknik: Et afdelingsbibliotek (fælles med matematik) og en afdeling af AUB (Aalborg Universitetsbibliotek).
Kernen i afdelingsbiblioteket er en samling af tidsskrifter og tekniske rapporter anskaffet af afdelingen. Afdelingen har kun i meget begrænset omfang købt bøger til afdelingsbiblioteket. Det store problem med dette bibliotek har været mangel på bibliotekskyndigt sekretærpersonale til den daglige administration (herunder registrering) af samlingerne. Fornyligt er det besluttet at distribuere samlingerne til faggrupperne i afdelingen. Dermed kan vi forvente, at materialet bliver mere synligt for studerende og forskere, men vi kan også forvente større svind og en mere diffus fornemmelse af "at have et bibliotek".
AUB har en fagsal i Institut for elektroniske systemer, som bl.a. har datalogisk litteratur. Pladsforholdene er dog for ringe. En stor del af samlingerne er magasinerede i en kælder. AUB har for år tilbage ydet en utilfredsstillende service i forhold til Matematik og Datalogi. Det betyder, at der er store mangler i den lidt ældre litteraturbeholdning. De senere år er der dog etableret et betydeligt mere tilfredsstillende samarbejde.
Ideelt burde samlingen af datalogi-tidsskrifter og datalogi-bøger være placeret centralt og attraktivt i afdelingen. Afdelingens fysiske rammer gør det dog vanskeligt at gennemføre dette. Endvidere burde der kun være een samling. Ud over dette burde udbredelsen af de elektroniske søge- og bestillingsmuligheder fremmes.