De typiske studiestartere på datalogistudiet og dataingeniør-uddannelsen har i dag alle gennemført den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse og har derudover 1 års studium (typisk enten sidefag i matematik eller 1 år på elektroingeniør-uddannelsen bag sig. Fremover vil der på datalogistudiet også være studerende, hvis eneste baggrund er den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, og det vil da måske blive nødvendigt at tilpasse niveauet inden for en række af uddannelsens elementer.
Et tilbagevendende problem udmønter sig i, at en del studerende, og her typisk dataingeniørstuderende, giver udtryk for - og ser ud til at have - en utilstrækkelig matematisk modenhed, d.v.s. fortrolighed med basale matematiske begreber, udtryksmåder og ræsonnementer. I dele af studiet, som berører de teoretisk/matematiske aspekter af datalogien, er det nødvendigt, at have en vis fortrolighed med bl.a. hvad der er en matematisk sætning, hvad en definition er, hvorfor det er nødvendigt at bevise matematiske påstande, hvad mængder og relationer er, osv. Disse aspekter berøres tilsyneladende kun i ringe grad på den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse og på 1. år af elektroingeniør-uddannelsen.
Der gør sig helt specielle forhold gældende med hensyn til eksterne bachelor-studerende (bachelor-studerende som er optaget direkte på bachelor-uddannelsens 3. semester uden om basisuddannelsen), især under Åben Uddannelse. Mange studerende har enten en meget gammel studentereksamen/HF eller slet ikke nogen tilsvarende gymnasial eksamen og har derfor utilstrækkelige matematiske forudsætninger.
Et andet problem, som ofte er blevet diskuteret, er de store forskelle i de studerendes færdigheder med hensyn til programmering og fortrolighed med anvendelse af datamater. Disse forskelle skyldes for størstedelens vedkommende ikke forskelle i formelle kvalifikationer, men forskelle i bl.a. interesser.
En del studerende giver direkte udtryk for, at deres programmeringserfaring og -fortrolighed er utilstrækkelig - og dette synes også at være tilfældet. I dele af studiet, hvor man analyserer og sammenligner algoritmer og/eller konkrete programmeringsteknikker, er det nødvendigt at forstå basal programmering.
Ideer til at gøre noget ved disse problemer er blevet diskuteret og gennemført af datalogi-underviserne. Formålet er at finde måder, hvorpå de enkelte studerende systematisk kan forbedre og opøve deres individuelle færdigheder, uden at dette går ud over deltagelsen i projektarbejdet i grupper. Helt konkret er der blevet indført frivillige individuelle afleveringsopgaver på studiets 2. semester i forbindelse med enkelte kurser. Disse opgaver pointerer individuelle færdigheder inden for henholdsvis programmering og matematisk modenhed.
Gennemførelsesprocenterne fremgår af tabellerne i kapitel 30 i Del 2. Studenterpopulationen medtaget i disse tabeller omfatter kun studerende, der er startet på datalogi- og dataingeniøruddannelserne. Af tabellerne kan man derfor alene se det frafald, der sker efter basisuddannelsen.
Det fremgår af tabellerne, at frafaldet, det vil sige studerende der framelder uddannelsen uden at få et eksamensbevis, siden 1987 har holdt sig under 15%. I perioden siden 1987 ses endvidere en faldende andel studerende, der afslutter med kandidateksamen. Denne ændring, der skyldes retningsskift, sker på datalogi-siden og afspejler, at matematikstudiet i den periode opnåede stigende popularitet ikke mindst blandt kvindelige studerende.
Af tabellerne i kapitel 32 i Del 2 ses, at siden 1987 gennemfører langt hovedparten af de studerende uddannelsen med få eller ingen overskridelser. For datalogers vedkommende skete en afkortning af studietiden omkring 1986-1987; dette skyldtes en reduktion af den normerede studietid fra 5,5 til 5,0 år.