Gennem den tætte og løbende kontakt til kandidaterne på såvel datalogi- som dataingeniørområdet vides det, at der ikke er noget beskæftigelsesproblem for dimittender fra afdelingen. Det samme forhold understreges af, at alene de virksomheder, der hvert år henvender sig direkte til årets dimittender, tilsammen efterspørger flere kandidater, end der årligt produceres.
Kandidaterne arbejder generelt med software, softwareudvikling og -ledelse samt undervisning. De ansættes i både privat og offentlig virksomhed, og de ansættes indenfor såvel administrativt orienterede som mere teknisk orienterede virksomheder.
Den væsentligste vækst i beskæftigelsesmulighederne for kandidaterne skyldes to generelle forhold: dels at softwareområdet er i vækst, dels at mange virksomheder inden for branchen er i gang med en generel opkvalificering i medarbejderprofilen. Disse to forhold giver tilsammen et langt større behov for uddannelse af dataloger og dataingeniører, end afdelingen i dag kan honorere.
Afdelingen forudser ikke reduktion i nogle af dimittendernes beskæftigelsesmuligheder på denne side af årtusindeskiftet.
Både dataingeniør- og datalogi-uddannelsen er opbygget for at tilfredsstille klassiske indholdsmæssige og teoretiske krav til datateknisk kompetence på softwareområdet. Samtidig er uddannelserne, som nævnt under blandt andet punkt 6.4, orienterede mod mere principielle krav fra industrien. I uddannelsernes udformning kommer dette til udtryk ved: brug af moderne teknologier (eksempelvis programmeringsomgivelser, objektorientering, databaser, netværk, multimedier og ekspertsystemer) og ikke mindst gennem den store betoning af praktisk udviklingsarbejde baseret på uddannelsernes fundamentale projektorganisering.
Inden for de seneste år har afdelingen med held etableret forskergrupper inden for database- og ekspertsystemteknologi, og i samarbejde med andre grupper på instituttet er afdelingen involveret i etablering af en tværfaglig multimedieforskningsgruppe. Disse forskningsaktiviteter afspejles i nye undervisningstilbud til afdelingens studerende.
Samtidig er der indenfor de etablerede forskningsgrupper sket innovationer, som har bidraget til en betoning af nye relevante teknologier i uddannelserne. Her kan nævnes: netværk og distribuerede systemer, hybride systemer, hypermedier, objektorientering og programmeringsomgivelser.
Afdelingen lægger stor vægt på at informere om beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold og på at skabe en tæt kontakt mellem de studerende og potentielle aftagere. Dels besøger en række virksomheder, som nævnt, hvert år afdelingen, dels er en del af undervisningen orienteret mod praktisk industrielt softwarearbejde. Endelig spiller praktiske projekter en stor rolle i uddannelserne, og en del af disse projekter gennemføres i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder.