Uddannelserne kan karakteriseres som problem-orienterede og projekt-organiserede. I det problem-orienterede studie opnår de studerende indsigt i og evne til at analysere og løse konkrete problemer ved hjælp af videnskabelige teorier og metoder. Disse teorier og metoder indlæres som hovedprincip i forbindelse med deres praktiske anvendelse gennem projekt-arbejdet, hvorunder den studerende under vejledning formulerer, analyserer og bearbejder et teoretisk eller praktisk problem.
Hovedaktiviteten i det enkelte semester er centreret omkring et projektarbejde inden for det pågældende semesters tema. Projekttemaet udgør den fælles referenceramme for semestrets projekt-arbejde og de tilhørende projektenhedskurser, der skal støtte projektarbejdet. Semestrets projektarbejde resulterer i et teoretisk eller teoretisk/praktisk projekt, der dokumenteres i en projektrapport.
De studerende arbejder i grupper under projektarbejdet og normalt også i forbindelse med kursusarbejdet. Gruppestørrelsen varierer mellem 2 og 8 studerende, typisk med mindre grupper sidst i studiet.
Foreningen af teori og praksis sker i projektarbejdet og dokumenteres i projektrapporten. I rapporten behandles relevante teorier, og deres praktiske anvendelse beskrives på grundlag af det specifikke problem, der er projektets genstand. Den teoretiske basis for projektarbejdet gives især gennem projektenhedskurserne, mens emner af mere generel betydning for uddannelsen som helhed principielt især præsenteres i studieenhedskurserne. I praksis finder også studieenhedskurserne meget ofte udstrakt anvendelse i projektarbejdet.
I det følgende beskrives datalogistudiet og dataingeniøruddannelsen. Da der er betydelige overlap mellem uddannelserne, beskrives først strukturen i datalogistudiet og herefter afvigelserne fra denne i dataingeniøruddannelsen.
Datalogistudiet består af en bachelordel og en kandidatdel. Bachelordelen består (ud over den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse) af fire semestre med studier inden for datalogi og matematik. Der findes herudover et særligt bachelor-forløb i datalogi for studerende, der starter direkte fra den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse. Dette forløb rummer fire semestres datalogistudium.
Dette sidstnævnte forløb er beskrevet i afsnit 17. Her beskrives udelukkende bachelordelen i datalogi og matematik. Semestrene i matematik og den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse er ikke beskrevet her.
Bachelordelen.
1. datalogi-semester er normalt 5. semester i den studerendes samlede forløb og kaldes DAT1. Temarammen for denne projektenhed er Udvikling af programmel. Projektenheden har et omfang på 21 moduler. Dens formål er at give den studerende kendskab til og færdighed i følgende:
Der udbydes typisk projektenhedskurser inden for emnerne informationssystemer og programmeringssystemer.
Projektenheden bedømmes ved en mundtlig prøve. Der deltager en intern censor, og der gives en individuel karakter efter 13-skalaen.
2. datalogi-semester er normalt 6. semester i det samlede forløb og kaldes DAT 2. Temaet for projektenheden på dette semester er Design og implementation af programmeringssprog. Projektenheden har et omfang på 23 moduler. Dens formål er at give den studerende kendskab til og færdighed i disse emner:
Projekterne består dels i design og implementation af et programmeringssprog, dels i design og implementation af udvalgte dele af en omgivelse for sproget. De valg, som foretages i forbindelse med design og implementation, skal motiveres i forhold til eksisterende principper og teknikker samt formålet med programmeringssproget. Der udbydes projektenhedskurser inden for emner som programmeringssystemer og formelle systemer. Projektenheden bedømmes ved en mundtlig prøve. Der deltager en ekstern censor, og der gives en individuel karakter efter 13-skalaen.
DAT 1 og DAT 2 har følgende studieenhedskurser; de forudsætter alle datalogikurset fra den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse. Herudover forudsætter kurserne på DAT 2 kurserne på DAT 1. Alle kurser bedømmes ved en mundtlig prøve; Programmeringssystemer 1 dog ved en skriftlig prøve samt en mundtlig prøve.
Programmeringssystemer 1: Programmering og datastrukturer
Omfang: 4 moduler på DAT 1.
Formål: At give den studerende færdighed i at udvikle velstrukturerede og korrekte programmer og at give indsigt i generelle teknikker til strukturering af data som grundlag for konkrete valg af hensigtsmæssige repræsentationer.
Indhold: Simple og sammensatte data- og kontrolstrukturer. Algoritmekonstruktion. Procedurer, funktioner og moduler, herunder parametermekanismer. Analyse af kvalitative og kvantitative egenskaber ved programmer, herunder konkret tids- og pladskompleksitet samt korrekthedsbeviser. Specifikation, implementation og anvendelse af generelle datatyper: Lister, stakke, køer og træer. Optimale algoritmer til søgning og sortering.
Prøve: Kurset bedømmes ved en skriftlig prøve efterfulgt af en mundtlig prøve. Der deltager en intern censor, og der gives en samlet karakter efter 13-skalaen.
Datamatiske systemer 1: Elementære principper for datamaskiner
Omfang: 2 moduler på 3. DAT 1.
Formål: At give den studerende kendskab til datamaters struktur og virkemåde.
Indhold: Register- og maskininstruktionsniveauet. Programmering i maskinsprog. Elementære input/output mekanismer. Realisering af procedurekald. Relokering, linking og loading.
Formelle systemer 1: Syntaks og semantik
Omfang: 4 moduler på DAT 2.
Formål: At give den studerende færdighed i definition af programmeringssprogs syntaks og semantik samt kendskab til modeller og grænser for beregnelighed.
Forudsætninger: Kurset Programmeringssystemer.
Indhold: Endelige automater og regulære sprog. Push-down automater og kontekstfrie sprog. Operationel semantik for imperative programmeringssprog, herunder semantik for projektrelevante sproglige konstruktioner. Denotationel semantik for imperative sprog.
Datamatiske systemer 2: Grundlæggende begreber for samtidighed og operativsystemer.
Omfang: 3 moduler på DAT2.
Formål: At give den studerende indsigt i principper for og håndtering af systemer karakteriseret ved flere samarbejdende processer.
Indhold: Procesbegrebet. Gensidig udelukkelse og synkronisering. Tidsbegrebet. Observation af systemhændelser. Struktur og hierarki. Multiprogrammerede operativsystemer, herunder synkroniseringsprimitiver, kø-management, schedulering, I/O, virtuelt lager samt filsystemer.
Kandidatdelen
Datalogistudiets kandidatdel består af 4 semestre. Forudsætningen for projektenhederne er DAT1 og DAT 2.
3. datalogi-semester er normalt 7. semester i det samlede forløb. Dette semester udgøres af studieenheden i datalogisk vurdering, i det følgende benævnt DAT3, der er rettet mod afrunding af de grundlæggende datalogiske og datatekniske emnekredse. Projektenheden omfatter praktisk vurdering af datalogiske og datatekniske teorier og metoder.
Der udbydes følgende kurser:
Formelle systemer 2: Modeller for beregnelighed
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende kendskab til grundlæggende modeller for beregnelighed samt de kendte grænser for, hvad der er teoretisk og praktisk beregneligt.
Indhold: Deterministiske og non-deterministiske Turing maskiner, rekursive funktioner og andre modeller for beregnelighed. Church's Tese. Uafgørbarhed og uafgørbare problemer. Kompleksitetsmodeller. P, NP og NP-komplette problemer.
Informationssystemer 2: Design af edb-systemer
Omfang: 3 moduler.
Formål: At udbygge den studerendes indsigt i teorier og metoder knyttet til design af edb-systemer samt at give kendskab til, hvorledes praktisk designarbejde forløber.
Indhold: Praktiske og teoretiske tilgange til design af edb-systemer. Udvalgte teorier om design. En udvalgt metode til design af edb-systemer. Betingelser, traditioner og arbejdsformer knyttet til praktisk design af edb-systemer.
Programmeringssystemer 3: Databaser
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende kendskab til fundamentale begrebsdannelser og teknikker knyttet til datamodellering samt til effektiv og sikker lagring og opdatering af og søgning i store datamængder.
Indhold: Teknikker til datamodellering og databasedesign. Introduktion af datamodeller og begreber tilknyttet disse, herunder praktisk og teoretisk orienterede spørgesprog. Introduktion til problemstillinger omkring effektiv udførelse af forespørgsler, herunder teknikker til effektiv lagring af og søgning i store datamængder. Oversigt over de vigtigste teknikker til concurrency control og recovery.
Den studerende vælger et af disse kurser som projektenhedskursus i forbindelse med projektarbejdet. De to andre kurser er at opfatte som studieenhedskurser.
4. og 5. datalogi-semester er normalt 7.-8. semester i det samlede forløb. Disse 2 semestre, i det følgende benævnt DAT4 og DAT5, er rettede mod et videregående studium af datalogiske og datatekniske emnekredse inden for en valgt specialisering. Projektenhederne omfatter dybtgående praktisk og teoretisk gennemarbejdning af en væsentlig problemstilling inden for den valgte specialisering.
Der udbydes projektenheder inden for følgende seks temaer:
Projektenhederne på DAT4 har et omfang på 19 moduler. Valget af projektenhed er primært et valg af specialiseringsområde samt planlægning af forløbet i de efterfølgende semestre DAT5 og DAT6.
Der udbydes projektenhedskurser inden for alle ovennævnte temaer, d.v.s. de fagområder, den studerende kan vælge specialisering i. Kurserne forudsætter generelt, at den studerende har forudsætninger svarende til projektenheder og kurser på semestrene DAT1, DAT2 og DAT3. De udbudte kurser vil normalt ligge inden for følgende fagområder:
Programmeringssystemer 4
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende indsigt i avancerede teoretiske og praktiske emner og problemer inden for programudvikling.
Indhold: Principper bag sprogdesign og begrebsdannelse i sprog. Anvendelse af programmeringsværktøjer i udviklingsprocessens funktioner. Implementationsteknikker for programmeringsværktøjer.
Informationssystemer 3
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende indsigt i avancerede teoretiske, metodiske og praktiske emner og problemer inden for udvikling og anvendelse af edb-baserede informationssystemer i organisationer.
Indhold: Udvikling og anvendelse af edb-systemer. Situationer og problemer i systemudviklingsprojekter. Anvendelse af metoder, teknikker og værktøjer.
Formelle systemer 3
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende indsigt i avancerede modeller og argumentationsformer knyttet til formelle systemer.
Indhold: Specifikation og verifikation. Modeller for parallelitet. Ækvivalens mellem modeller. Eksempler på anvendelser.
Datamatiske systemer 4:
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende indsigt i avancerede teoretiske og praktiske emner og problemer inden for datamatiske systemer.
Indhold: Datamatiske systemer bestående af mange processer og/eller datamaskiner.
Databasesystemer 1
Omfang: 3 moduler.
Formål: At give den studerende indsigt i avancerede teoretiske og praktiske emner og problemer inden for udvikling og anvendelse af databasesystemer.
Indhold: Databasedesign og principper for datamodeller. Vigtige teknikker i udviklingen af databasesystemer, såsom forespørgselsudførelse og -optimering, concurrency control og recovery.
Ekspertsystemer 1
Omfang: 3 moduler.
Formål: At introducere den studerende til teori og praksis for beslutningsstøttesystemer, specielt med henblik på behandling af usikkerhed.
Indhold: Regelbaserede ekspertsystemer. Neurale netværk. Systemer baseret på kausale sandsynlighedsnet.
Kurset omhandlende det fagområde, den pågældende studerende specialiserer sig inden for, er projektenhedskursus for den studerende.
Blandt de resterende kurser vælger den studerende 3 kurser som studieenhedskurser. Såfremt der udbydes mere end 4 kurser, kan den studerende vælge yderligere to af disse kurser som fri studieaktivitet.
Projektenhederne på DAT5 har et omfang på 25 moduler. De består i dybtgående praktisk og teoretisk gennemarbejdning af en central problemstilling inden for det fagområde, den studerende har valgt som specialisering.
Der udbydes et antal kurser med et omfang på 3 moduler inden for de fagområder, de studerende tilsammen har valgt som specialiseringer. Disse kurser vil normalt ligge i forlængelse af kurserne på semestret DAT4. Kurset omhandlende det fagområde, den pågældende studerende specialiserer sig inden for, vil være projektenhedskursus for den studerende.
Den studerende følger kun et studieenhedskursus, som er obligatorisk for alle studerende:
Datamatiske systemer 5: Systemprogrammel
Omfang: 3 moduler
Formål: At give den studerende praktisk kendskab til nutidige netværksorienterede operativsystemer.
Indhold: Gennemgang af et eller flere eksisterende netværksoperativsystemer samt design og implementation af udvidelser til et operativsystem.
Specialet i datalogi, der udføres på 10. semester, benævnt DAT6, omfatter et selvstændigt projektarbejde inden for den valgte specialisering.
Dataingeniøruddannelsen indledes med den teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse, efterfulgt af 3. og 4. semester på informationssektoren (D-sektoren.) Disse semestre er ikke beskrevet her.
Projektenheden på 5. semester, kaldet D5D, er identisk med projektenheden DAT 1 på datalogistudiet.
Projektenheden på 6. semester, kaldet D6D, er identisk med projektenheden DAT 2 på datalogistudiet.
Projektenheden på 7. semester, kaldet F7D, har som tema "Vurdering af redskaber og modeller knyttet til grænsefladen mellem maskinel og programmel", og dens omfang er 22 moduler. I lighed med DAT 3 er denne projektenhed rettet mod afrunding af de grundlæggende datalogiske og datatekniske emnekredse. Projektenhedens formål er at give den studerende kendskab til og færdighed i
Valget af temaramme afspejler at dataingeniører her har en anden profilering end datalogistuderende, nemlig en yderligere fokusering på grænsefladen mellem maskinel og programmel.
Projekterne på F7D består i vurdering af et redskab eller en model ud fra egne eller andres erfaringer med brug eller ud fra teoretiske studier. Der udbydes projektenhedskurser inden for emner som for eksempel datamatiske systemer.
De øvrige udbudte kurser er som beskrevet under DAT 3. Kurset Formelle systemer 2 er obligatorisk som studieenhedskursus. Den studerende vælger desuden enten kurset Informationssystemer 2 eller kurset Programmerings-systemer 3 som studieenhedskursus. Det tredie kursus kan vælges som fri studie-aktivitet.
8., 9. og 10. semester, kaldet F8D, F9D og F10D, er rettet mod et videregående studium af datalogiske og datatekniske emnekredse inden for en valgt specialisering. Projektenhederne omfatter dybtgående praktisk og teoretisk gennemarbejdning af en væsentlig problemstilling inden for den valgte specialisering. Afgangsprojektet, der udføres på 10. semester, i det følgende benævnt F10D, omfatter et selvstændigt projektarbejde inden for den valgte specialisering.
Beskrivelsen af projektenhederne F8D og F9D svarer til projektenhederne DAT 4 og DAT 5. Dog er der på F9D ikke noget studieenhedskursus "Datamatiske systemer 5". Derimod er der kurset "Datalogisk filosofi", beskrevet under DAT 3.
Beskrivelsen af projektenheden F10D svarer til projektenheden DAT 6.
Styrker og svagheder i uddannelsesstrukturen
Uddannelsernes stærke sider kan opsummeres som:
De svagere sider af denne studieordning kan sammenfattes som:
Vi er for tiden i gang med at fastlægge indhold og struktur i en ny studieordning. Indledningsvis bør det noteres, at den overordnede struktur af den nye studieordning er stærkt præget af et hensyn til at bruge de samme kurser på 3.-5. semester til dataingeniøruddannelserne ved Studienævnet for elektroingeniøruddannelserne og til dataingeniør- og datalogiuddannelserne ved Studienævnet for matematik, fysik og datalogi, til trods for disse studiers ellers meget forskellige vertikale og horisontale opbygning. Dette hensyn er en konsekvens af den delvise sammenlægning af uddannelserne under de 2 studienævn omtalt i afsnit 2.2.
I forhold til den tidligere studieordning retter de planlagte ændringer op på de fleste svagheder nævnt i forrige afsnit, uden at sætte fordelene over styr. Dette sker dels ved at flytte nogle ting til tidligere eller senere semestre, dels ved at skabe plads til nye udviklinger:
Hvad angår opnåelse af erhvervskompetence, har vores erfaring i lang tid været, at ingen af vore kandidater har svært ved at finde arbejde. Stadig flere arbejdsgivere har ønsket at holde "karrieredag" hos os, og vi har erfaret at de samme arbejdsgivere vender tilbage år efter år efter nye medarbejdere. Især i Århusområdet findes der flere store arbejdsplader med mange af vores kandidater.
Af den grund har vi ikke set nogen presserende "aftagermæssige" grunde til at lave om på vores uddannelse. Ligeledes har vi erfaret, via samtaler både med tidligere studerende og fagkolleger i udlandet, at vores "produkt" er på højde med (eller bedre end) tilsvarende uddannelser både her i landet og internationalt. Derfor har vi i den nye studieordning kunnet fokusere på forbedringer, som vi selv anser for tiltrængte.
Som enhver forhandlet løsning indebærer den nye studieordning en række kompromiser. Disse kompromiser har især været i forhold til interesser repræsenteret i Studienævnet for elektroingeniøruddannelserne, og begge parter har måttet give sig. Alle parter er dog ret tilfredse med resultatet, som løser flere faglige og politiske problemer i instituttet. De datalogi-interne kompromisers konsekvenser er sværere at vurdere, eftersom vi mangler den erfaring, som kun fremtiden bringer.
Uddannelsen opbygges, så de valgfrie dele af uddannelsen kommer ret sent i uddannelsen, hvor de har minimal effekt på basale kundskaber. Af den årsag anses disse valg for at være ren dividende for de studerendes specialiseringsinteresser.
Vurderingen af forholdet mellem bredden i uddannelsen og mulighederne for faglig fordybelse er den, at vi mener, at vi for øjeblikket dækker fagets kerneområder rimeligt godt, med ansatte som har disse områder som egne forskningsinteresse; dog er det nødvendigt at supplere antallet af undervisere, især i teoretisk datalogi og maskinel, for samtidigt at opnå en forskningsmæssige "kritisk masse". Medmindre fakultetet ændrer deres løfter, vil dette kunne ske uden større problemer. Både bredde og dybde er dækket med afdelingens nuværende (plus fremtidige) medarbejderstab, men indtil supplerende ansættelser har fundet sted agter vi dog ikke at udvide antallet af specialiseringsområder, dvs. at yderligere bredde/dybde må vente. Vi mener i øvrigt ikke, at der er nogen anseelige "huller" i vores dækning.
Effekten af gymnasiereformen kan godt mærkes på uddannelsen, idet de optagede studerendes forkundskaber inden for matematik er lavere end før. Der må derfor bruges tid på genopfriskning og undervisning i grundlæggende stof i de tidlige semestre. Samtidig kan man diskutere, om man egentlig underviser i de for datalogi mest relevante matematiske og naturvidenskabelige emner i gymnasiet og om gymnasiets tilgang til læring er den ideelle set fra et generelt universitetssynspunkt.
Hvad angår datalogiuddannelsen selv, kan man sige at matematiske og naturvidenskabelige kundskaber er kritiske: både fordi datalogi er et naturvidenskabeligt fag, hvor matematiske færdigheder spiller en vigtig rolle, og fordi de fleste kandidater på jobbet vil komme til at arbejde sammen med specialister ikke mindst fra andre naturvidenskaber (inkl. sundhedssektoren), hvor en sådan baggrund er yderst vigtig. Af den grund kunne det være ønskeligt, at der var plads i skemaet til, at vores studerende kunne opnå en vis fordybelse i et andet naturvidenskabsfag på universitetsniveau.
Se afsnit 11.2 ovenfor.