Alle kurser er traditionelt tildelt en eller flere af faggrupperne inden for datalogigruppen (som det fremgår af kursustitlerne i kapitel 11), og på denne måde er overensstemmelsen mellem forskningsområder og uddannelsens fagområder maksimal. Undervisningen i et givet kursus varetages altid af en person fra den relevante faggruppe.
Som det fremgår af det ovenstående, er der ikke undervisning i områder, der ikke forskes i på stedet. Og alle undervisere er beskæftiget med forskning. Men dette er ikke i sig selv en garanti for, at de studerende på et tidligt tidspunkt opdager, hvad forskning er, og at datalogi er et levende fag med videnskabelige traditioner.
En anden form for forskningsbasering er langt mere direkte. Semestrene efter DAT1 og DAT2 retter sig i stadigt stigende grad mod forskning. Projektet på DAT 3, BS3 og F7D består typisk i at vurdere forskningsresultater.
På de sidste 3 semestre af kandidatuddannelsen laver de studerende projekter inden for en temaramme, der er direkte bestemt af en enkelt faggruppe. På denne måde bliver de studerende aktivt del af en forskningsgruppe.
Arbejdsmarkedets krav er ikke altid veldefinerede, og aftagerne inddrages ikke systematisk i diskussionen og revisionen af studieordningerne. Meget specifikke, tidsafhængige krav om f.eks. kompetence i brugen af bestemte softwarepakker eller programmeringssprog kan synes rimelige fra aftagerside, men er for flygtige til, at de i stort omfang kan indarbejdes i en universitetsuddannelse. De mere generelle krav er derimod i stort omfang indarbejdet i uddannelsen (se afsnit 1.). En indikator for dette er at aftagerne holder karrieredage hos os og generelt ser ud til at være godt tilfredse med vore kandidater.
Erhvervsmæssige anvendelser kan indgå i ikke ubetydeligt omfang som case-studies på visse semestre. Således kan f.eks. projektarbejdet på DAT 3 tage udgangspunkt i systemudvikling i en konkret virksomhed. Eller projektarbejdet på DAT 5 kan f.eks. bestå i at verificere en kommunikationsprotokol, udarbejdet af en større elektronikkoncern.
Der er det sædvanlige, formaliserede samarbejde omkring et semester: Underviserne tilknyttet en projektenhed udgør sammen med studenterrepræsentanter en styregruppe, der med jævne mellemrum samles og diskuterer undervisningen. Der er derimod ikke noget struktureret forum for udveksling af erfaring om undervisning - således er der ingen tradition for, at undervisere observerer hinandens undervisning eller stiller spørgsmål ved kvaliteten af deres undervisning. Etableringen af PUC (Pædagogisk Udviklingscenter) ved Aalborg Universitet vil forhåbentlig kunne medvirke til at skabe en tradition for at interessere sig for universitetspædagogik. En positiv undtagelse her er pædagogikkurset for adjunkter, der også vil kunne medvirke til at skabe en sådan tradition.
Der er en vis tradition for, at nogle hovedfagsstuderende vælger at tilbringe DAT5 eller F9D (og eventuelt også DAT6 eller F10D) i udlandet. Blandt værtsinstitutionerne kan nævnes:
Der er ikke mange bevidste bestræbelser på at fremme andre kvalifikationer end de rent fagligt relaterede. De studerende slås i vidt omfang også på sene semestre med, hvordan man laver projektarbejde, hvordan man læser og vurderer en videnskabelig tekst osv. og alt for mange projektvejledere (måske alle) har intet bevidst forhold til, hvordan man vejleder i disse emner.