I curriculum er der afsat 50% af tiden til projektarbejde, 25% til projektenhedskurser og 25% til studieenhedskurser.
Semestrene inddeles normalt i tre perioder af hver 6 ugers varighed efterfulgt af en to ugers eksamensperiode. Semestrene får derved en samlet varighed på 20 uger. Hvert semester rummer i princippet en ligelig fordeling af kurser med forelæsninger og projektarbejde. I begyndelsen af hvert semester bruges den overvejende del af tiden på kurser, mens projektarbejdet optager hovedparten af tidsforbruget sidst i semestret.
Et kursusmodul er normalt opdelt i 5 lektioner - minimoduler - der hver varer en halv dag. Alle undervisningsaktiviteter skemalægges i halve dage, der således er den mindste pædagogiske enhed i studiet. Ud over den skemalagte tid forventes den studerende at bruge tid til kursusforberedelse hjemme.
Skemalægningen i halve dage bidrager til at sikre, at der gives rimelig tid til fordybelse i faglige problemstillinger såvel i kursus-, som i projektsammenhæng.
Projektenheden er det vigtigste indlæringsinstrument i uddannelserne idet projektarbejdet tjener til en modning af forståelsen af det teoretiske stof, til en forståelse af samspillet mellem forskellige relevante teorier og metoder og dermed til omsætningen af dette til praktisk anvendelse. Skal dette udbytte af projektarbejdet opnås, forudsætter det, at der er rimelig tid til projektarbejdet, samt at de studerende stimuleres til at fastholde projektarbejdets betydning. Erfaringerne siden universitetets start er, at en fordeling på 50% af tiden til projektarbejdet og 50% til kurser er passende. Med den fordeling er der tid til kurserne uden at kursusarbejdet tager energien og motivationen ud af projektarbejdet, og projektarbejdet får mulighed for udvikle sig til en afrundet helhed.
Den vigtigste del af undervisningen finder sted i forbindelse med projektarbejdet. Undervisningsmetoderne i forbindelse med projektarbejdet har ikke ændret sig meget gennem årene, men projektarbejdet fungerer stadig som en uhyre effektiv indlæringsmekanisme. Der er dog nogle områder, hvor undervisningsmetoderne kunne trænge til forbedring. Et område er projektemnerne, der ikke mindst på de tidlige semestre er meget ensartede. Den igangværende revision af studieordningerne vil give større frihedsgrader for projektarbejdet, således at de studerende forhåbentlig vil finde projektarbejdet mere spændende på disse semestre. Denne udvikling forudsætter, at projektvejlederne, der ofte er yngre og mindre erfarne lærere, finder nye måder at balancere mellem hensynet til frihedsgrader i og kravene til fagligt udbytte af projektarbejdet. Blandt andet af den grund diskuteres for tiden måder, hvorpå nye vejledere kan introduceres til opgaven.
Et andet område, der kan trænge til udvikling, er kursusundervisningen, der meget traditionelt består af forelæsninger afvekslende med opgaveregning. Mindre stive former, der f.eks. kan tilgodese behovet for, at de studerende trænes i selv at læse, diskutere og kritisere videnskabelige arbejder udnyttes i for ringe udstrækning. Endvidere kunne der ønskes flere eksperimenter med kurser på tværs af faggrupper, hvor forskellige faglige perspektiver samtidigt anlægges på et problemområde. Nye tværvidenskabelige områder som multimedier, brugergrænseflader og Computer Supported Cooperative Work vil kunne give muligheder herfor.
Elektronisk kommunikation bruges i udstrakt grad til etablering af aftaler om vejledning og i nogen grad til formidling af kursusinformation og arbejdspapirer fra projektarbejdet. De mest anvendte medier til elektronisk kommunikation i undervisningssammenhæng er elektronisk post og nyhedsgrupper, mens WWW bruges til at formidle mere varige informationer. WWW og news bruges i nogen grad til indsamling af litteratur til projektarbejdet. Gennem uddannelsesforløbet vænnes de studerende til at anvende elektronisk kommunikation som en naturlig del af deres samlede kommunikation.
Gruppeorganiseringen af de studerende kan gøre det vanskeligt for lærerne at få øje på problemer i den enkelte studerendes udbytte af undervisningen. I løbet af semestret kan dette bevirke, at vejledningen af den enkelte studerende kommer for sent eller er utilstrækkelig. Ved semestrets afslutning kan den gruppevise evaluering af projekterne indebære, at det er vanskeligt at opnå en helhedsvurdering af den enkeltes standpunkt. Disse udfordringer søges mødt gennem anvendelse af individuelle opgaver i løbet af semestret, gennem anvendelse af skriftlige prøver inden for udvalgte områder, og gennem fokusering af opmærksomhed på den enkelte under projektevalueringen.