Der er formuleret slutmål i studieordningerne - såvel for de første studieår som for kandidatuddannelsen som sådan.
Forud for starten på hvert semester i uddannelsen (undervisere og studerende) nedsætter studienævnet en semesterkoordinator samt en styringsgruppe, der udover at varetage almindelige organisatoriske opgaver foretager løbende evaluering af såvel kursusforløb, som projektarbejde på det pågældende semester. Denne løbende evaluering stimulerer dialogen mellem studerende, projektvejledere og kursusholdere, og har undervejs som sit væsentligste formål at give mulighed for at opdage og håndtere problemer så tidligt som muligt. Efter semestret skrives en semesterevalueringsrapport på grundlag af bidrag fra samtlige projektgrupper. Semesterevalueringsrapporten tilgår studienævnet, der så kan beslutte sig for specielle tiltag; men endnu vigtigere: når det tilsvarende semester næste gang er under planlægning, tages semesterevalueringsrapporten med i planlægningen.
Derudover har en række undervisere den praksis, at de midt i kursusforløbet foretager en midtvejsevaluering sammen med de studerende. Denne evaluering fortages primært med henblik på umiddelbare ændringer.
Der foretages ikke formaliseret løbende evaluering af uddannelsen som helhed.
Uddannelsernes struktur og indhold giver rimelige muligheder for at opnå et tilstrækkeligt fagligt niveau. Om dette niveau kan fastholdes eller ej, afhænger af en række faktorer, eksempelvis antal studerende i forhold til antal lærere, vilkårene for lærernes forskning, økonomi, udstyrssituation, pladsforhold, industrikontakter, internationale kontakter og så videre.
For øjeblikket synes de mest åbenlyse trusler mod det faglige niveau at komme fra undervisningsbelastningen og det administrative arbejdspres, samt de utilstrækkelige midler til udstyr og programmel. Undervisningsbelastning og administrativt arbejde kan bevirke, at nogle lærere flygter over i frikøbsordninger for at få mere forskningstid, mens andre læreres kompetence nedslides som følge af manglende forskningstid. De utilstrækkelige udstyrsmidler kan resultere i, at det bliver vanskeligt at give de studerende adgang til tidssvarende udstyr i fornødent omfang.
Dimittendernes faglige niveau sikres hovedsageligt gennem censorinstitutionen.
Der er ingen formelle ressourcer afsat.
Der er i studieordningerne indbygget tilstrækkelig valgfrihed og fleksibilitet til at ønskelige faglige fornyelser kan foretages administrativt smidigt. Forskningsbaseringen af underviserne er hovedgaranten for, at den adækvate faglige fornyelse finder sted. Se i øvrigt afsnit 2.2.