<< >> Title Contents


PRØVER


Antal prøver på uddannelsen

I tabellen nedenfor er opregnet antallet af prøver på uddannelserne fra 3. til 10. semester (tal angives kun for matematiske og datalogiske semestre). Der gennemføres ialt 21 prøver i datalogiuddannelsen og 26 prøver i dataingeniøruddannelsen. Hertil kommer basisuddannelsen og bedømmelse af eventuelle fri studieaktiviteter. Forskellen i antallet af prøver fremkommer primært på uddannelsernes 3. og 4. semester.

Hvert semester gennemføres et projekt. Selvom et projekt er dokumenteret i en skriftlig rapport, så er selve eksamen regnet som en mundtlig prøve i opgørelsen.

1. Årsprøve (stopprøve)

Der er ingen egentlig stopprøve på uddannelsen, men samtlige de til basisuddannelsen hørende prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, i modsat fald skal uddannelsen afbrydes. Fakultetsrådet kan i særlige tilfælde dispensere fra dette krav.

Der skønnes ikke at være behov for at indføre nogen egentlig stopprøve på uddannelsen.

Fordelingen af interne og eksterne prøver på uddannelsen

Som det fremgår af opgørelsen i afsnit 20.1 indeholder uddannelserne et betydeligt antal eksterne prøver, det vil sige prøver med ekstern censor. Fordelingen af interne og eksterne prøver på uddannelsen er kraftigt eksternt reguleret.


<< >> Title Contents