Det problem- og projektorganiserede studieforløb har vist sig at give store fordele både for selve uddannelsesforløbet og for kandidaternes efterfølgende ansættelser. Der kan derfor ikke være tvivl om, at denne studieform skal fastholdes og videreudvikles.
Det er vigtigt, at seniormedarbejdere også er synlige i undervisningen på de tidlige semestre. Dette fungerer godt på kursussiden, men mindre godt på vejledningssiden. En øget synlighed af seniormedarbejdere i vejledningen på tidlige semestre ville gavne ikke blot projektvejledningen i sig selv, men også oplæringen af yngre vejledere. Dette problem kan ikke løses gennem motivation af seniormedarbejderne, idet det alene skyldes mangel på seniormedarbejder-ressourcer. Der er ingen øjeblikkelige løsninger på dette problem.
For at give kandidaterne så store og varierede erhvervsmuligheder som muligt, er det vigtigt, at de studerende får gode muligheder for at opnå erfaring med internationale forhold, arbejdsvilkår og kulturer gennem uddannelsesforløbet. Dette kan opnås gennem et større internationalt islæt blandt undervisere og studerende, og ikke mindst gennem tilbud om at tage en del af uddannelsen på et udenlandsk universitet.
Organiseringen af den løbende interne evaluering bør udvikles, så de studerendes og lærernes forslag, ønsker og kritiske vurderinger udvikles i en tættere dialog, fastholdes og omsættes i relevante tiltag uden unødige forsinkelser.
Der pågår for øjeblikket en omfattende revision af studieordningerne som omtalt i afsnit 11.2, og der er ikke yderligere konkrete initiativer undervejs.
Når de reviderede studieordninger er iværksat, bør der overvejes initiativer inden for 2 områder. Det ene område vedrører den videre pædagogisk udvikling, hvor undervisningsmodellens pædagogik og introduktionen af nye lærere til denne model revideres. Det andet område vedrører den kontinuerlige tilbagemelding fra kandidaterne om studieelementernes relevans og anvendelighed. En sådan tilbagemelding kan etableres på mange måder; en mulighed er at styrke det eksisterende netværk bestående af nuværende og tidligere studerende. En anden mulighed er at udnytte den årligt tilbagevendende "Livslang uddannelse" omtalt i afsnit 6.4. Ved den lejlighed kan der skabes rige muligheder for at diskutere uddannelserne med kandidater, der kan give et afbalanceret bud på, hvordan uddannelsernes form og indhold afpasses, så erhvervslivets langsigtede behov tilgodeses.
På det relativt korte sigt bør der tilstræbes en større differentiering mellem dataloger og dataingeniører. Dette kan ske gennem profilering af varierede tilbud på uddannelsen, og bør ikke ske gennem begrænsede valgmuligheder for den enkelte. Profileringen bør ske primært ved hjælp af kulturelle/værdimæssige midler og ikke ved at formene ingeniørstuderende adgang til emner, som forbeholdes dataloger og omvendt.
Det er afgørende, at profileringen kan ske inden for de økonomiske rammer, der er til rådighed. Dette kan eksempelvis ske gennem forskydninger i projektenhedernes indhold, så dataloger og dataingeniører vægter projektenhedselementerne forskelligt, selv om kursusudbuddet til begge uddannelser har væsentlige fællestræk. Den igangværende revision af studieordningerne tager hul på denne problemstilling, og erfaringerne herfra vil få stor betydning for, hvorledes den videre profilering tilrettelægges.
På såvel det korte, som det lidt længere sigt må der tilstræbes en bedre udnyttelse af kombinationsmuligheder, så den enkelte studerende opnår størst mulig frihed under eget ansvar. Dette må ske uden at individualiteten opnås på bekostning af følelsen af fællesskabet med andre studerende i studieforløbet. Der tænkes her på kombinationsforløb, hvor den studerende kan sammensætte sin uddannelse af elementer fra flere uddannelser. Dette vil forøge den studerendes mulighed for at tilgodese egne karriereovervejelser.
I forbindelse med etableringen af et datalogi-optag direkte fra basisuddannelsen er der mulighed for at kombinere et års studier ved andre fagområder ind i forløbet. Det vil således blive lettere at inddrage studieelementer fra eksempelvis et funktionsspecialiseringsår eller fra de ordinære uddannelser på samfundsvidenskab og humaniora i uddannelsesforløbet. En anden mulighed er at faget selv udvikler specialiseringsår. Der er allerede gennemført eksperimenter med et specialiseringsår i Teknologi, informatik og ledelse, der specifikt sigter mod at styrke de studerendes ledelsespotentiale, og andre specialiseringsår er under overvejelse. Der er planer om at udbyde disse specialiseringsår på skift. Om disse specialiseringsår bliver en fast del af uddannelsestilbuddet, vil blandt andet afhænge af ressourcer og efterspørgsel.