Som omtalt i afsnit 2.1 er underviserne organiseret i 7 faggrupper, der er identiske med fagets forsknings- og udviklingsområder. Fordelingen af fastlærere på faggrupper i foråret 1996 fremgår af omstående tabel.
Forskningsmiljøet på afdelingen har gennemgået en systematisk forskningsevaluering af perioderne 1986-1990 og 1991-1995, og det er politikken, at en sådan vurdering også fremover skal gennemføres hvert 5. år. Af vurderingerne af de to perioder fremgår det, at afdelingens forskning generelt er forbedret både kvalitativt og kvantitativt gennem denne tiårige periode, at der er en bred og homogen deltagelse i forskningen blandt afdelingens medarbejdere og grupper, og at forskeruddannelsesaktiviteter i dag spiller en væsentlig rolle på afdelingen. Sammenfattende må afdelingens forskning i dag karakteriseres som værende af betydeligt omfang og på internationalt niveau.
Gennem den førte personalepolitik, både hvad angår ansættelser og fordeling af medarbejdere på de forskellige undervisningsopgaver, sikres der løbende så tæt en sammenhæng mellem forskningen og uddannelserne, som det er praktisk muligt.
De gældende normer for fordelingen mellem undervisnings- og forskningsforpligtelser vurderes som rimelige. I praksis er det imidlertid vanskeligt at undgå, at undervisningen spiller en for dominerende rolle. Mange medarbejdere føler, at de konstant må kæmpe for at sikre en tilstrækkelig forskningsmæssig indsats, og at det er vanskeligt at bevare et rimeligt fagligt fællesskab med kollegerne. Således har det ikke i mange år været muligt at få etableret en levedygtig kollokvietradition på faget.
Årsagen til denne forskel mellem formalia og realia skal søges i en række forhold: at afdelingen gennem de seneste 10 år har været i konstant vækst, at afdelingen fører en tilbageholdende ansættelsespolitik på faste stillinger, at der er stor efterspørgsel efter datalogiske uddannelsestilbud (cand. scient., civilingeniør, bachelor, Åben Uddannelse, efteruddannelse, industrielt samarbejde). I tillæg skal det nævnes som et yderligere afgørende forhold, at det datalogiske, informationsteknologiske område i disse år har stor forskningspolitisk og offentlig bevågenhed. Dette fører til mange krævende ad-hoc aktiviteter (forskningsevaluering, uddannelsesevaluering, forskningspolitisk styring, nationalt IT- center, m.m.), som afdelingens kernemedarbejdere ser sig nødsagede til at deltage i.
En afgørende ændring på dette punkt forudsætter en række tiltag: styrkelse af den administrative stab (A-TAP) både i omfang og kvalifikationsmæssigt, oprettelse af nye typer af deltids- og midlertidige stillinger, som kan tiltrække kvalificerede folk på senior-niveau med såvel praktisk som teoretisk baggrund, og endelig en generel forøgelse af afdelingens basisbevillinger, som kunne nedsætte behovet for konstant at udarbejde ansøgninger i forskellige sammenhænge.
For de ph.d.-studerende tegner der sig et andet billede. Deres deltagelse i uddannelserne vurderes som positiv og som værende af et passende omfang. Det er dog afgørende, at arbejdet tilrettelægges på en sådan måde, at deres undervisningsopgaver ligger tæt på deres forskning eller er af en sådan karakter, at indsatsen får et rimeligt omfang. Når det gælder de ph.d.-studerende, er det helt store problem, både for de studerende og for afdelingen, at de ikke på lige fod med andre ansatte formelt er at betragte som videnskabelige medarbejdere.
Afdelingen har på en række fronter søgt at sikre en tæt kontakt med erhvervslivet. For det første har afdelingen gennem en årrække vedligeholdt en database over kandidater uddannet ved afdelingen. Med mellemrum er der udsendt et forholdsvist simpelt spørgeskema for at skaffe viden om deres nuværende arbejdssituation, ligesom afdelingen med mellemrum har udsendt artikler, bøger og materiale for at holde kontakten ved lige og informere bredt om aktiviteterne på afdelingen.
For det andet er afdelingen gået aktivt ind i fakultetets bestræbelser på at etablere livslang uddannelse. I august 1995 gennemførte afdelingen således et 3-dages program for tidligere kandidater med cirka 75 deltagere. Denne aktivitet vil blive fortsat og videreudviklet de kommende år.
For det tredie har flere af afdelingens forskningsgrupper et tæt samarbejde med en række førende danske edb-virksomheder omfattende Den Danske Banks IT Organisation, Bang & Olufsen, Kommunedata, Nykredits Systemsektion, Sonofon, Systematic, Lego, m.fl. Dette samarbejde omfatter forsknings-, udviklings- og uddannelsesaktiviteter. Specielt har afdelingen gennem de seneste år haft et formaliseret samarbejde med ca. 15 nordjyske edb-virksomheder inden for rammerne af det såkaldte LUKAS program.
For det fjerde samarbejder afdelingen hvert år med 5-10 større danske edb-virksomheder, som gennem opslag, informationsmateriale og seminarer informerer om kvalifikationskrav og fremtidige jobmuligheder for de kommende kandidater.
Endelig er en del af afdelingens undervisere rekrutteret fra edb-industrien. Under de nuværende ansættelsesformer har det imidlertid været vanskeligt at få tilstrækkeligt volumen og kontinuitet i disse aktiviteter, og en forbedring af mulighederne for denne type samarbejde er, som allerede nævnt, stærkt ønskelig.
Den faglige udvikling af lærerstaben sikres fundamentalt gennem videreudvikling af et internationalt forskningsmiljø med bred deltagelse af alle medarbejdere og grupper. Denne politik udgør hjørnestenen i afdelingens strategi for udvikling af lærerstaben. I tillæg satser afdelingen på en række andre aktiviteter: medarbejderne opfordres til og gives mulighed for at tage på længerevarende ophold ved udenlandske institutioner; afdelingen afholder med mellemrum todages seminarer, hvor afdelingens forskning og undervisning diskuteres; cirka hvert femte år revideres uddannelserne på baggrund af en bred debat blandt medarbejderne; og endelig søger afdelingen at tiltrække anerkendte udenlandske forskere til at besøge og opholde sig ved afdelingen.