<< >> Title Contents


BACHELORUDDANNELSEN


I dette afsnit beskrives den særlige bacheloruddannelse i datalogi. Bacheloruddannelsen i datalogi og matematik er beskrevet i afsnit 11, og der henvises derfor hertil for beskrivelser af de dele, som er fælles med den særlige bacheloruddannelse i datalogi.

Målsætningen for bacheloruddannelsen

Ud over målsætningen omtalt i afsnit 1.1 er målet med studieenheden i datalogi at give den studerende grundlæggende datalogisk viden og erfaring knyttet til konstruktion af programmel, udvikling af edb-baserede systemer samt definition og anvendelse af sproglige udtryksmidler udfra både analytiske, konstruktive og formelle angrebsvinkler. Hovedindholdet i studieenheden ligger inden for følgende fire fagområder:

Bachelorer i datalogi kan varetage en mangfoldighed af edb-funktioner i virksomheder, på lige fod med f.eks. datamatikere. Det har dog vist sig, at bachelorerne har relativt svært ved at klare sig på jobmarkedet. Således har de væsentlig sværere ved at få jobs end civilingenører og dataloger. Dette kan skyldes det sammenligningsmæssigt lavere kvalifikationsniveau. En anden faktor kan være, at en del bachelorer er studenter, der har måttet opgive at gennemføre en længerevarende uddannelse og således i forvejen hører til i den lidt tungere ende.

Bacheloruddannelsens struktur.

Bacheloruddannelsen er af 6 semestres varighed. De to første semestre er den specielle teknisk-naturvidenskabelige basisuddannelse for bachelorstuderende i datalogi. Denne skal være bestået for at den studerende kan få adgang til 3.-6. semester.

Beskrivelsen af projektenhederne på 3. og 4. semester, kaldet henholdsvis BS1 og BS2, er identiske med semestrene DAT1 og DAT2 med følgende undtagelser:

Kurset "Formelle Systemer 1: Syntaks og semantik" er erstattet af:

Formelle systemer 1 B: Modeller for formelle sprog og beregnelighed.

Projektenheden på 5. semester, kaldet BS3, er som beskrevet for DAT3 med to undtagelser: Kurset "Formelle Systemer 2: Modeller for beregnelighed" udbydes ikke, og der er derfor ikke mulighed for at vælge dette kursus som projektenhedskursus. Til gengæld udbydes et kursus på 5. semester inden for en aktuel datalogisk emnekreds og dens praktiske anvendelser. Kurset kan af den enkelte studerende vælges som fri studieaktivitet, og det evalueres gennem løsning af en mindre opgave.

I projektenheden på 6. semester, kaldet BS4, udføres der et afgangsprojekt efter den studerendes valg. Projektenheden har et omfang på 24 moduler. Emnet for afgangsprojektet vil ligge inden for et af følgende fire fagområder:

Efter godkendelse af fagstudienævnet kan der tilbydes specialisering inden for andre datalogiske fagområder. Afgangsprojektet skal som et væsentligt element omfatte praktisk konstruktion af (dele af) et edb-system.

På BS4 udbydes der kurser på avanceret niveau inden for de fagområder, den studerende kan vælge specialisering i. Kurserne forudsætter generelt, at den studerende har forudsætninger svarende til projektenheder og kurser fra BS1, BS2 og BS3. De udbudte kurser er identiske med kurserne udbudt på DAT 4.

Den studerende følger kurset inden for sit specialiseringsområde som projektenhedskursus. Yderligere vælger den studerende eet af de øvrige af ovennævnte kurser som studieenhedskursus.

Opnåelse af færdigheder i bacheloruddannelsen?

De studerende søges sikret opnåelse af færdigheder via gennemførelse af aktiviteterne beskrevet i foregående afsnit.

Bacheloruddannelsens styrker og svagheder set i forhold til målsætningen

Samkørslen med de øvrige uddannelser skaber en del problemer, fordi der erfaringsmæssigt er niveauforskel mellem bachelorer på den ene side og dataingeniør- og datalogistuderende på den anden.

Et andet problem er, at bacheloruddannelsen ikke er specielt populær - kun få studerende ønsker at blive bachelorer i datalogi. Blandt de, der bliver bachelorer, søger en større del om at kunne fortsætte på kandidatdelen.


<< >> Title Contents